Igennem den sidste måneds tid har jeg givet mig i kast med at forsøge at få lidt styr på Audis stress, som lige så stille var blevet værre og værre.
Jeg har ændret på mange af hendes daglige rutiner, bruger let massage for at berolige hende i de værste stress-situationer, laver en del søgeøvelser og ikke mindst en masse lydighed. Hun elsker heldigvis klikkeren, så vi har arbejdet flittigt med den.
Og lige så stille sker der fremskridt, og jeg fra dag til dag mærke hun finder mere og mere ro i de nye rutiner. Ja, hun er endda begyndt at spise stille og roligt og være helt ligeglad med at Layney først bliver færdig - spisetiden har tidligere været frygtelig hektisk, hvor maden blev slugt på få sekunder og hun næsten lignede en der var ved at blive kvalt i det...
Stressen er helt sikkert også en af årsagerne til de mange nedrivningerne på agilitybanen, og også her har vi arbejdet en del med det. Jeg synes virkelig det begynder at hjælpe, og jeg krydser fingre og håber på, at der kommer en del færre nedrivninger i den nye sæson, som starter om knap 4 uger.
Der er stadig meget at arbejde med, og af med det kommer vi aldrig, men jeg håber at kunne afhjælpe hende med at styre det bedre.
