mandag den 9. juli 2012

En meget travl tid...

Puha! En hel måned er gået siden jeg sidst har  fundet tid til at kaste mig over skriveriet. Det har været en meget hektisk måned, hvor jeg nærmest har ligget vandret...

I starten af juni kom min kære far på besøg. Planen var, at vi skulle have fikset lidt på huset - blandt andet monteret mine 2 nye vinduer. Desværre gik det ikke helt efter planen... Fragtmanden snublede og stak armen igennem ruden på det ene, og det måtte tilbage til fabrikken. Efter 1½ måned venter jeg STADIG på mit vindue... Men vi fik lavet en masse andet! Skuret har fået en ny dør, porten blev rettet op efter at have slået sig under tørring, de manglende ruder i skuret er lavet, træer fældet og beskåret, der er blevet kørt skrammel til lossepladsen og meget meget mere. Og ikke mindst har vi hygget os!!
TUSIND mange tak til min far for det store stykke arbejde.

Layney fik fjernet sting efter operationen den 11 juni, og alt så fint ud. Sårene var helet fint, og der var ikke meget arvæv. Hun har også fået lidt pels igen, så nu ses det ikke så meget mere.
Så den 16 juni - 17 dage efter operationen var hun igen klar til at indtage agilitybanen - til stævne i Skærbæk. Og det gjorde hun med stil - 2 flotte fejlfrie løb der resulterede i en 1 og en 2 plads - kun slået af Audi. Ja, alle mine 3 vuffere havde en super dag på banen og Bobby inkasserede endnu 2 pokaler. Vi må vist snart have en pokalhylde op til den lille mands gevinster... Jeg er dybt imponeret over præmierne ved Skærbæks stævne - vi skravede til os, og det var da vist held, at der var plads til os alle i bilen på hjemvejen...

Dagens høst fra stævnet i DcH-Skærbæk
 Endnu en uge gik, og så var det tid til ferie... Eller rettere: tid til ugekursus i Ødis-Bramdrup. Det er 3 gang jeg var afsted, og havde glædet mig længe! Hele søndagen væltede det bare ned, så jeg kørte først derover sidst på eftermiddagen. Jeg fik etableret mit lille hjem for 5 dage i mit skønne telt og Audi og Bobby nød at være med mor på telttur, mens Layney var på ferie hos "mormor".
Vi var 5 på vores mellemhunde-hold:

Susanne & Jari
Bent & Dazzler
Gitta - her med Vanilla, men Balou var også med


Marianne og Zippo

Et rigtig hyggeligt hold! Vi fik trænet en masse - og selvom jeg kæmpede en del med det tyske, (2 af de 3 instruktører var tyske) har jeg fået en del med hjem der skal arbejdes med det næste stykke tid.
Alt i alt var det et godt kursus med masser af hygge og god mad. 

Torsdag - så snart kurset var slut drønede den lille Hyundai tilbage mod det vestjyske. Ind forbi mor og hente Layney og hurtigt hjem - for min far var endnu engang kommet på besøg. Denne gang for at tømme sommerhuset på Fanø, som er blevet solgt. Alle private egendele skulle hjem, og et læs skulle på lossepladsen. Vi arbejdede hårdt hele fredagen, men nåede det vi skulle. Lidt trist at sige farvel til det dejlige sted, men jeg må jo også erkende, at jeg ikke får det brugt efter at jeg selv har fået min lille oase i Hostrup.
Lørdag morgen gik det så endnu engang mod Ødis - denne gang til stævne. Desværre var jeg efterhånden så træt og fyldt i min hoved, at jeg slet ikke kunne få min samarbejde med hundene til at fungere. Jeg skulle egentlig have overnattet derovre, men besluttede at køre hjem og slappe fuldstændig af! Så jeg købte en stor kyllingemix med hjem og sad bare med benene oppe og gloede tv og lavede absolut ingenting...

Auudiiiii... har du spist resterne af mors kyllingemix??

Ejjj mor - hvorfor tror du da det??? (Og så vaskede vi lige dressingen ud af totten!)

Og det hjalp med en afkoblingsaften! Dagen efter var vi igen på plads i Ødis, og vi var igen med i pokalrækken! Min samarbejde med Audi er desværre blevet lidt forpurret oven på kurset, men det skal nu nok komme på plads igen.

Tilbage på arbejdet og det er igen blevet hverdag. Så nu går min ekstra tid bare med havearbejde - og der er så rigeligt at se til i denne tid.
Og i den kommende uge har jeg så igen ferie. Planen er 2 dage med internationalt stævne, et besøg hos Audis opdrætter, en hyggeaften hos Ulla og Kim - og så må vi se hvad jeg ellers finder på!
Men mon ikke jeg nok skal kunne finde lidt tid til at få opdateret bloggen lidt oftere igen....!

Ingen kommentarer:

Send en kommentar