lørdag den 18. februar 2012

Så er Bobby min!

Nu er prøveperiode udløbet, og sådan som det er gået, var jeg da helt sikker på, at jeg ikke ville af med ham igen. Han er en rigtig dejlig dreng - sød og kærlig og ikke mindst utrolig tillidsfuld. Han er faldet rigtig godt til og taget alle omvæltningerne som om det var det mest naturlige i verden.


Han kommer rigtig godt ud af det med husets 2 damer. Han kan lege med Audi i timevis - morgen middag og aften! De bruger lang tid i haven sammen - bare med at rende og hygge, løbe og lege. De putter i kurven sammen, og er i det hele taget meget søde og kærlige over for hinanden.
Layney har han en rigtig god respekt for. De hygger med at gå og snuse sammen i haven, og han er helt sikkert mere rolig når han er med hende. Fantastisk som han evner at tilpasse sig.

Bobby er meget glad for bolde og pinde, og det er jo lykken med et hjem, hvor der er store pinde overalt!


Meeeeen herren får kamp til stregen må man sige - Audi tager gerne kampen op for at få fat i husets bedste pind...



Dejligt at de kan hygge sig sådan med det! Han er også begyndt at vise en del interesse for hendes legetøj - specielt pivedyr og hendes gamle læder-apport. I formiddags fik han fat i en bamse-ko, der kan sige muuuh - hold da op hvor så det sjovt ud, da han tyggede på den, og den pludselig sagde noget - han blev godt nok forskrækket! Men derefter var den bare lykken...
Lille Bobby har nok mange nye oplevelser til gode endnu. Jeg glæder mig til at præsentere ham for agilityen, men nu skal jeg lige over min forkølelse først...

1 kommentar:

  1. Tillykke med ham :-)
    God bedring søde.

    Knus Susanne og Co.
    www.beaglepower.dk

    SvarSlet