lørdag den 28. april 2012

Surprise surprise....

Min far kom hjem til det kolde danske forår i onsdags, og allerede torsdag satte han kurs mod sommerhuset på Fanø sammen med min faster Ulla og min farmor. Jeg havde annonceret, at jeg IKKE kom over denne gang, da jeg havde alt for travlt med at renovere herhjemme. Men men men - det var bare en del af min lille listige plan om at overraske min far. Så torsdag morgen tog Audi, Bobby og jeg til øen.

De 2 sorte banditter nyder sejlturen


Bobby hjalp til med at bære proviant
Det blæste godt, så de store ører blev luftet godt igennem
På Fanø ventede bussen - jeg var lidt spændt på, hvad Bobby ville sige til en bustur, når han nu ikke er så begejstret for at køre i bil, men han tog det ganske pænt.


Da jeg ankom til sommerhuset gik jeg i gang med at lave en god frokost. Min faster stod i ledtog med mig, og holdte mig informeret om, hvor langt de var... Og endelig nåede de frem. Er du gal, et sjovt udtryk min far fik i hovedet, da han trådte ind i stuen og så mig og hundene!! He he - han havde ikke haft en anelse og det var den perfekte overraskelse. Og så fik vi andre jo et godt grin!
Det var nogle hyggelige dage på øen. Vi fik gået et par ture, hygget, grinet og snakket en masse - og tømt en liter Baileys! Hundene fik rigtig brændt en masse krudt af, og en tur i det brusende Vesterhav blev det også til.
Men Audi havde også brug for en fredelig hyggestund, og så luskede hun over til sin "oldemor", som vist nød at nusse lidt om den lille kælepotte...

Rigtig råhygge!

Det er rigtig dejligt, at den sjællandske familie kigger forbi det jyske engang imellem. Tusind tak til jer alle 3 for et par rigtig dejlige dage!!



torsdag den 19. april 2012

En lille lækker tanga-trusse!

Audi er kommet i løbetid!
Til trods for at hun fylder 3år til juni, er det kun anden gang det sker - sidste gang for ca 10mdr siden.
Hun er faktisk rigtig flink til at gøre sig rent - MEN...! Hun bløder bare rigtig meget. Og hver gang hun sætter sig eller ligger sig, efterlader hun en plet. Og nu er hun jo en hund med krudt i numsen...
Så vi har været på shopping efter lidt frækt undertøj til vovsen ;)


Er madammen ikke bare fin?!
Hun siger heldigvis ikke noget til at have dem på, og jeg har igen rene gulve!
Det bliver lidt spændende hvordan det kommer til at gå med hende og Bobby, når først hun bliver højløbsk. Han er jo kastereret, men han er jo også stadig en lille mand! Indtil videre går det fint - han synes hun dufter godt, men ellers er interessen ikke synderlig stor...

tirsdag den 17. april 2012

En af de bedste beslutninger i mit liv!

Det er nu 2½ mdr siden Bobby flyttede ind i Hostrup. Og det har bare været 2½ skønne måneder. Han passer bare så perfekt ind i min lille hundeflok!


Han har udviklet sig meget.
Han graver ikke længere i bunden af bilen når vi kører.
Han er blevet helt glad for at få nusset poter - han falder faktisk af og til i søvn imens.
Han er blevet SÅ god til at blive børstet.
Han dækker med det samme jeg tager fat i madskålen og venter indtil der bliver sagt værsgo.
Han lægger sig automatisk i kurven når jeg spiser.
Og så er han jo bare et lille super-talent på en agilitybane! Det imponerer mig rigtig meget, hvor langt han er kommet på kun 2 mdrs træning.
Og så er det simpelthen en fornøjelse at se, hvor meget glæde Audi og Bobby har af at være sammen. De er så ens i deres væremåde - leger på samme måde og er begge meget kærlige overfor hinanden. De går begge rundt med mine clogs (ja, det er nærmest blevet umuligt at finde et par her i huset) og de elsker begge at sidde i vinduet og holde øje med livet omkring os. Og så elsker de at løbe! Løbe løbe løbe og løbe lidt mere rundt i haven. Det har også givet Audi en helt anden ro siden han er kommet til. Hun er meget mere rolig og stressen i hverdagen er aftaget kraftigt.
Om aftenen når han har spist, vil han ikke med Audi ud. Nej, her venter han, på at Layney skal ud, og så går de 2 og hygger og snuser rundt sammen. Sjov ting de har sammen - lidt rolig aftenhygge oven på maden.
Jeg er så glad for, at vi var så heldige at få Bobby ind i vores liv!!

søndag den 15. april 2012

Dette er en prøve..!

En del af medlemmerne af Hostrupligaen har klasse 1 hunde - nogle har været til et par konkurrencer, og andre ønsker snart at kaste sig ud i det. Derfor har jeg arrangeret 2 små prøvekonkurrencer - denne søndag en springbane. 5 var tilmeldt - desværre måtte Nina og Keelah melde fra igen, da Keelah havde været på operationsbordet i sidste uge. Men Nina var frisk og dukkede alligevel op, og fik filmet løbene.



Jeg synes faktisk det gik rigtig fint for alle.
Vi fik trænet lidt bagefter, og rettet de fejl der var under løbene.
Bagefter vendte vi banen, og en øl/sodavand kom på højkant som præmie. Susanne løb et super flot fejlfrit løb, og indkasserede gevinsten. Camilla som løb med Mercedes havde flest fejl, og "vandt" dermed retten til at samle numre ind... Nina fik lov til at låne Kaya, og de løb - ligesom Børge og Bella - et ganske udemærket løb.
Bagefter var jeg lige ude og prøve banen (som den stod) med Bobby. Vi har jo kun trænet i 2 mdr, men jeg synes han allerede er rigtig dygtig. I 3 og 4 forsøg løb han faktisk banen i et rigtig godt flow og uden væringer (ingenting han løb forbi), men med henholdsvis 3 og 2 nedrivringer. Han skal lige lære at styre hans fart og afsæt i forbindelse med drej, men det skal nok komme.
Tak for en rigtig hyggelig eftermiddag - næste søndag kaster vi os ud i en agilitybane!

mandag den 9. april 2012

Alle de projekter...

Som de fleste nok er klar over, er der mange opgaver, når man ejer et hus! For mit vedkommende er det et lille ældre hus, som jeg sætter lidt i stand, når der er penge til det - og tid!
Et af mine meget presserende projekter, var at konstruere en ny havelåge - den anden kunne bestemt ikke holde en lille bandit-Bobby på den rigtige side af hegnet! Jeg har i en periode måttet spærre ekstra af med en palle - ellers smuttede han ud på agilitybanen.
Og med lidt hjælp fra John side, blev det til dette fine resultat:


Og mon ikke den nok skal holde ham og søster slyngel inde! Så skal den bare lige have lidt maling til sommer... (Endnu et projekt i vente!)

Allerede i vinters begyndte jeg at istandsætte viktualierummet i kælderen. Men jeg måtte udsætte projektet, at det simpelthen var for koldt dernede, og min skulder slet ikke ville samarbejde. Men nu skulle det være! Alt er blevet malet - selv gulvet. Vinduet er blevet lukket af, og min fine nye kummefryser er endelig kommet på plads. Jeg er faktisk rigtig glad for resultatet:

FØR

EFTER

EFTER
Skønt endelig at få det færdigt - og få plads i resten af kælderen igen.
Det er et lille men meget uundværligt rum, når man ikke har så meget skabsplads i køkkenet!
(Eller alt for mange ting??!)
Næste projekt er mit skur. Det skal have ny port og dør, der skal repareres lidt i murværket (her kræver det assistance fra farmand!), lidt træ skal skiftes, der skal males og shines op. Så der er vist også arbejde til nogle dage i det....!
Porten har jeg dog allerede lavet, så jeg er godt i gang, men det bliver først i uge 17, hvor jeg har ferie, at jeg virkelig kaster mig over det...