mandag den 19. marts 2012

En dejlig weekend på Vilhelmsborg ridecenter

Så blev det endnu engang konkurrencetid!
Den lille røde Hyundai satte kursen mod det smukke Vilhelmsborg lørdag morgen kl 5.50! 4 hunde, deres 2 førere samt en masse oppakning stuvet ind i bilen - man bliver altså overrasket over hvad der kan være...
Susanne, Nina og Ulla skulle igang fra morgenstunden - Katrine og jeg kunne smække benene op, og se en masse godt agility imens vi ventede på, at det blev vores tur. Det var gode baner, men til trods for det, var der ingen af os, der formåede at hive DM-point hjem i spring. Layney kom lige til at rage den sidste pind ned - ellers havde hun været fejlfri... Øv øv, men pyt skidt - hun løb så flot! Ulla og Luna snuppede til gengæld deres første DM-point hjem i år i agility åben, med et meget fint og flydende løb.
Nina og Keelah snuppede endnu en oprykning og Audi rykkede op i agility klasse 3 efter et super løb... Hun er en rigtig lille turbomaskine - se min lille pige i aktion:


Katrine og Friia brillerede i det sidste løb - agility kl3 - med et flot fejlfrit løb!
Så status efter lørdagen er at Ulla, Nina og jeg skylder kage til holdet...
Susanne og jeg samt Katrine og mor Helle havde lejet værelser på Vilhelmsborg, så vi kunne rigtig hygge efter stævnet med en pizza og et godt glas vin - meget fortjent!

Søndag skulle vi en time tidligere igang. Ulla og Susanne var igen igang med det samme. Springbanen gav mange panderynker. Jeg synes det var en fin bane - lidt over kl2 niveau men intet man ikke kunne handle sig ud af. Layney havde øjensynligt sovet godt (til trods for Susannes snotnæse-snorken) og hun var bare på. Det blev til en fin 3 plads ud af ca 50 hunde...


Og hun fortsatte med at vise hvilken superhund hun er - her i agility åben...


Så det blev til hele 2 DM-point til den erfarne dame, og så mangler vi kun ét enkelt for at være udtaget til DM 2012.
Desværre var der ikke flere DM point at hente til Hostrupligaen den weekend, men sæsonen er jo også næsten lige startet.
Til gengæld havde Susanne for alvor fået has på alle Tilles små fobier - hun var ligeglad med dommerne, vippen og tunnellen var nærmest blevet ynglingsforhindringer, og hun løb som om hun havde ild i rumpetten! Resultatet blev ikke bare deres allerførste fejlfrie løb - men hele 2 fejlfrie og 2 fine stempler i bogen!!
Nyd lige den lille Tille (tændstikben) og hendes flotte løb:


De 2 skal sandelig nok nå langt!
Så endnu 2x kage fra mig og 2x fra Susanne til holdet... Vi har snakket om, at indlægge løbetræning på holdet, for der er da pæn risiko for at blive lidt små-tyk med al den succes...!
Bobby fik lige lov at afprøve feltforhindringerne og slalom da stævnet var slut. Det tog han rigtig fint og han nød også at få lov at lege lidt.
Layney blev kvalificeret til finalen, men det blev til en disk. Stort tillykke til Marianne og Zippo som virkelig havde fortjent sejren!
Tak til jer alle for en dejlig weekend og tillykke med jeres flotte resultater som kan ses her :
Resultater Vilhelmsborg 2012

Ingen kommentarer:

Send en kommentar