torsdag den 26. januar 2012

Årets første konkurrence

Så blev sæsonen 2012 endelig skudt igang, og vi var mange der havde glædet os til denne weekend. Stævnet som var arrangeret af DcH-Odense fandt sted i en fin (men pokkers kold) ridehal på vestfyn.
Og vi var klar! SÅ klar... Faktisk var Layney nok lidt for klar - hun skulle dælme lige brænde noget krudt af, og det var bestemt ikke samme bane eller samme rute vi løb i det første løb - ja, faktisk var det vist nærmere en tilfældighed, at vi var samme sted! Men den dejlige pige, skal da også have lov at slå sig løs en gang i mellem- hun havde det vist sjovt. Men hun fik da en DM-pind i spring og et fejlfrit løb i spring klasse 3, og dermed kom vi 2 gange på podiet. Audi var godt nok også lidt af en bisse. det gik sådan set fint i de første 2 løb, men så kogte madammen over, og hendes stress overtog... De blev til 2 løb med fejl og 2 disk.
Dette er Audi's første løb. Hun bliver godt nok disket efter første spring, men jeg synes faktisk det var et godt løb.
 


Søndag var vi igen på plads i hallen. Det var en meget sej tur derover - motorvejen var spejlglat, og bilerne lå i grøften som perler på en snor. Jeg tænkte flere gange, at jeg da aldrig ville komme frem, men gudskelov ankom vi alle helskindet.
Og det blev næsten en gentagelse fra dagen før - Audi med et par disk og 2 løb med 10 fejl (til den der ikke kender systemet lyder 10 fejl af meget, men 1 fejl - f.eks. en nedrivning tæller 5 fejl.), og Layney med 2 fejlfri løb og dermed har vi 2 udtagelser til DM. Så mangler vi "bare" lige 4 mere...
Layney endte i finalen for de hunde der havde gjort det bedst i weekenden, og hun endte på en flot 4 plads. Jeg er virkelig super stolt af min dejlige pige - det lader til, at hun er frisk på at give den gas endnu et år.
Jeg glæder mig meget til næste stævne den 12 februar!!

Ingen kommentarer:

Send en kommentar